Tømrer og snedker virksomhed med egen tegnestue!
28 92 05 23

Vi har erfaring i både at taksere og udbedre forsikringskader på bygninger. En forsikringsskade kan være alt, lige fra et indbrud, til stormskader på taget og vandskader. 

En skade handler ikke kun om at reparere og udbedre, men også at kunne tage kundens behov in mente, da det nogle gange kan være en hård omgang at skulle igennem - Specielt fordi den opstår pludseligt. 

Det er også vigtigt at kunne se hvilke eventuelle følgeskader der er risiko for, samt hvilke følgeskader der måske allerede er opstået, og foretage den korrekte udbedring hurtigst muligt.

Vi har faste samarbejdspartnere som maler, murer, elektriker og vvs folk, der også tit har en rolle at spille i forbindelse med en udbedring. Vi koordinerer alt arbejdet håndværkerne i mellem, og tager også gerne kontakten til dit forsikringsselskab.

Er uheldet ude, og har du en skade på dit hus så kontakt os for rådgivning, taksering og udbedring.

Eksempler på forsikringsskader:

Svamp og skimmel​ 

Ved vandindtrængen i utætheder, eller som følge af vandskader opstår der ofte svamp og skimmel, når fugten når et organisk materiale som eksempelvis træ. Her er det yderst vigtigt at omfanget synliggøres og alt berørt materiale inklusive en sikkerhedsafstand i ikke berørt materiale udskiftes.

Indbrud​

Det er få som kan vide sig sikre, og her er der ofte brug for en helt ny dør eller vindue. Når i ringer, rykker vi ud med det samme og sikrer vinduet, dvs. vi lukker af efter forholdene, eksempelvis med plade eller lignende.

Fugt og vand

En vandskade dækker over mange forhold. Det kan være et utæt tag, manglende sikring i hulmuren eller rør som er sprunget læk. Uanset skaden, skal der tages action med det samme, da det kun bliver hurtigt værre.

Brand og sod

En brandskade kan forsage meget indgribende reparationer i bygningen, ikke kun på grund af branden, men også røgen som kan skabe voldsomme sod skader i hele huset. Her er det igen vigtigt at det komplette omfang defineres og udbedres i korrekt rækkefølge

Råd

Selvom vi gerne ville, så holder vores vinduer, døre og træbeklædning ikke evigt. Det kan virke irrelevant, men har man råd og blødt træ i sine konstruktioner, er det klogt at få skiftet, for selvom vinduet fungerer efter hensigten er det svært at vurdere hvor meget vand der trænger igennem ved hård slagregn.

Storm

Afblæste tagsten, ydervægs beklædning, afrevne tagplader og skader ved knækkede træer. Listen er lang for stormskader. Da det oftest er taget som er hårdest ramt, er det vigtigt, at der foretages hurtig udrykning for en midlertidig sikring, så der ikke kommer vandskader til følge.

 

Har du en skade som minder om ovenstående, kan vi være behjælpelige med kommunikation med forsikringsselskabet, besigtigelse og taksering samt udbedring af skaden.